Rugvænget 26, Slagelse – Tlf. 58 52 57 38

Fysioflow

Fysioflow

Dig, der føler dig lige så begrænset og stram i din bevægelighed som resten af den danske befolkning, og måske har ømhed i f.eks. nakke, ryg, skuldre og/eller er brystopereret

Formål: Fysio Flow er en træningsform, der arbejder med kroppens bindevæv - kroppens fascier, hvilket der de senere år er kommet mere og mere fokus på. Inde under huden - mellem hud og muskler og helt ind til knoglerne - finder man flere lag af fascier, bl.a den dybe fascie. Den er som en våddragt, der gerne skal være varm, fugtig og eftergivelig. Derudover findes der bindevæv/fascier omkring hver muskel, samt fascielag som ses nøje organiseret indad i musklerne. Ved inaktivitet, immobilitet, stress og stillesiddende arbejde, kan det desuden ses at fascierne trækker sig sammen, så de bliver stramme, og stive og glidet mellem fascierne nedsættes. Dette kan give en følelse af at være stiv og stram i kroppen som kan føre til smerter i f.eks. lænden eller nakken. Fysio Flow handler om at øge eftergiveligheden i våddragten - gøre den varm, eftergivelig og bevægelig.

Fremgangsmåde: Praktisk varmer vi bindevævet op med små bløde bevægelser og naturlige sving. Vi arbejder derefter med små bouncende bevægelser i dynamiske stræk for hele kroppen og til sidst er der en kort afspænding, hvor vi bl.a. arbejder med åndedrættet, med mindfull opmærksomhed og med kroppens ro- og hvilesystem (parasympaticus). Træningen har til formål at smidiggøre fascien og stimulere glidet mellem de forskellige lag, således at du oplever færre smerter og større bevægefrihed.

For at deltage: Du skal være grundig udredt hos en af fysioterapeuterne på klinikken inden du starter med at træne på holdet.

Holdtider
Onsdag    17.00 - 18.00
Fredag     10.30 - 11-30

 

Instruktør

Elisabeth I. Lassen

Priser

Med henvisning: 114,89,-

Uden henvisning: 135,-

Vederlagsfri henvisning: Gratis