Rugvænget 26, Slagelse – Tlf. 58 52 57 38

Nina Presskorn-Thygesen

Uddannet
Psykomotorisk terapeut, dap 1992

Tidligere arbejde
Diverse kortere og længerevarende undervisningsforløb i privat og offentlig regi
Individuelle behandlingsforløb

Kurser
Meditation og mindfulness
Visualisering
Smertehåndtering
Kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Nina tilbyder
Psykomotorisk manuel behandling
Kom og træn skånsomt og ud fra dine forudsætninger
Smertehåndterings kursus
Meditationskursus

Nina Wehlast-Presskorn

Udtalelse fra Jeanne der har deltaget på meditationskurset

Hvad har været det vigtigste på kurset?

Uhhh.... det er svært at svare på hvad der har været det vigtigste. Der er mange ting i en god harmoni. Men skal jeg nævne en, må det være Nina. Hun er en unik og fantastisk person. Hun giver tillid omkring sig med det samme og er rigtig god til at formidle på en måde, så vi alle forstår. Hun formår at få hver enkelt på holdet til at føle sig speciel. Giver individuel feedback, men på en måde, så vi alle kan bruge det. Hvis vi har spørgsmål eller problemer med meditation hjemme, kan vi altid skrive til Nina, så vi ikke skal vente til næste kursus time. Nina har en fantastisk rolig og blid stemme, som i den grad virker, når man skal mediterer.

Lever kurset op til dine forventninger?

Ja, og mere til.
Jeg havde nok ikke forventet, at det ville være så effektivt. At jeg på så kort tid, selv ville være i stand til at kunne mediterer og få glæde af det i min hverdag.
Jeg blev lidt overrasket over hvad meditation i virkeligheden er. Det er ikke kun at sidde i “Buddha stilling” og sige mærkelige lyde. At man kan meditere på en gåtur i skoven, på en stol, liggende eller hvor man ønsker det. Det overraskede mig - positivt.

Vil du anbefalet kurset til andre?

Ja, jeg vil anbefale kurset til alle.
Uanset alder og fysisk/psykisk status, så er jeg sikker på, at man vil få stor glæde af at lære at meditere og vil få en taknemmelig krop.

Hvordan vurdere du underviserens kompentencer og undervisning?

Nina er som tidligere nævnt fuldstændig unik. Der er ingen tvivl om at hun ved hvad hun laver og taler om. Det er ikke på et “hutelihut” plan, men dokumenteret, fakta og hun har styr på kroppens opbygning og funktion. Meget fascinerende at lytte til.
Nina forklarer og fortæller, men hun uddeler også gode gammeldags papir med guldkorn til vores udleverede mapper. Så vi til enhver tid kan tage den frem, hvis vi skulle ha glemt noget.
Man kan mærke at Nina brænder for meditation og dens virkning og ønsker virkelig at give denne nemme, men meget kraftfulde, gave videre.
Undervisningen veksler fint mellem erfaringsudveksling, praktiske øvelser/meditation og undervisning/forklaring af hvad der sker og hvorfor.
Vi lære mange forskellige metoder, så vi selv kan vælge hvilken vi syntes bedst om. Det er rigtig rart når man skal mediterer hjemme - valget for mit vedkommende er som mit humør er til og hvor jeg befinder mig.

Hvad har meditation gjort ved mig.

Jeg har nogen udfordringer med min krop, bla kronisk svær leddegigt, med en del smerter til følge. Det gør at hverdagen, med børn, både kan være udfordrende, men også fyldt med dårlig samvittighed.
Meditations kurset har givet mig forskellige brugbare redskaber, til at gøre min hverdag nemmere.
Kurset startede, for mig, med store frustrationer, jeg havde virkelig svært ved noget så simpelt som at trække vejret og sidde stille. Jeg fik en god forklaring på, hvorfor mine udfordringer lå lige der. Allerede efter kort tid med regelmæssige  forsøg på at meditere, kunne selv jeg mærke en markant forskel. Nu NYDER jeg at mediterer- det er en vild følelse at være i meditation. Det giver en form for pause for hvad der rør sig i kroppen, om det er fysisk eller tankerne. Der er ingen tvivl om at kroppen elsker det. Det samme gør mine nærmeste, der ligeledes kan mærke en forskel på mig.

Meditation er for mig en meget virksom medicin - helt uden negative bivirkninger.

Jeanne